Farvepalette

Gode råd før du bestiller

Kontroller dit job

Følgende ting bør kontrolleres før du eksporterer din opgave til en trykklar pdf

  • Alle billeder skal linke korrekt til dit dokument. Hvis de ikke linker korrekt bliver billederne pixelerede.
  • Vi anbefaler, at alle billeder ligger i min. 200 dpi – helst 300 dpi for at opnå et godt resultat.
  • Når billeder forstørres går det ud over kvaliteten. Derfor anbefaler vi ikke, at forstørre mere end 150%. Nogle billedfiler kan tåle mere og andre mindre, alt afhænger af kvaliteten på originalbilledet. Som udgangspunkt har billederne samme skarphed, som de har på din skærm, når du viser dem i 100%.
  • Læs alle dine tekster igennem for evt. stavefejl, - ansvaret er dit!

Eksporter din fil til pdf (InDesign)

  • Ved arkivering som pdf vælg “Press Quality” som Adobe PDF Preset. Hermed opnår du den bedste kvalitet.
  • Vælg enkeltsidet pdf’er (ikke spreads).
  • Husk, at embedde alle skrifter/fonts i din pdf.
  • Pdf’en eksporteres med 3 mm beskæring (bleed) og skæremærker (Crop marks). Se figur 1.

Gode råd omkring layout / vi anbefaler

Når du laver din trykfil, så er der nogle ting du skal være opmærksom på, for at lave din trykfil rigtig.

  • Begræns antal af fonte/skrifter for at få et mere enkelt udtryk.
  • God afstand til papirkant – gerne 10 mm, medmindre det er hensigten at det skal gå udover.
  • Er der tryk til kant, skal du sørge for, at det trykte går 3 mm udover formatet til beskæring, også kaldet ’Bleed’, så har vi noget at skære af og man undgår hvide kanter. Undgå at lave rammer tæt på kanten eller til kanten, pga. det lille udsving der kan forekommer under renskæring af din opgave. Husk, når du skal lave din endelige pdf, at lave den med skæremærker ’Crop marks’. Skæremærker er nogle mærker der sider i hvert hjørne af dokumentet. Det er dem vi skærer efter, når din folder skal renskæres. Se figur 1.
  • Vær opmærksom på, at farver på en skærm er klarere end på tryk pga. lyset i skærmen.
  • Filerne afleveres som en PDF-fil.